Edith and Me er dukketeater for voksne om en sanger, der pludselig er blevet apatisk, ikke kan bevæge sig og derfor ikke længere kan optræde. Ved hendes side står en energisk og målrettet Edith Piaf, som forsøger at få hende tilbage til livet. Sammen udfolder de et usædvanligt makkerskab præget af ømhed, solidaritet, sorg, sejr, konkurrence og medfølelse.
Forestillingen skildrer en rejse mod at konfrontere en fjern fortid og frigøre sig gennem kunstens fysiske kraft. Edith Piaf var en fransk sangerinde, kendt for sin markante stemme og sange som La Vie en rose og Non, je ne regrette rien. Varighed: 65 min uden pause. Aldersgruppe: Fra 13 år. Entré: Løssalg: 90 kr. Sted: Jysk Musikteater.




