Fællesudstillingen finder sted i Medborgerhuset på Bindslevs Plads 5 i dagene 4.-6. september. Fredag åbner ferniseringen kl. 15-18, og derefter kan udstillingen besøges lørdag og søndag kl. 11-16.
Udstillingen fungerer som optakt til Åbne Atelierdøre d. 12.-13. september, og næsten alle de 76 kunstnere, der deltager, er repræsenteret med hvert 1 værk. Samtidig afholdes det levende kunstnermarked, Smag på Kunsten, i baggården ved Cafe Pladeshoppen og Record Mickeys, Nygade 22 B og C.
Der er fri entré.




