Kom til en sjov familiesøndag fyldt med naturoplevelser, hvor hele kommunen fejrer introduktionen af Naturalfabetet. Dagen byder på musik, værksteder, leg og opdagelser i naturens tegn.
Programmet omfatter:
- Freestyle rapshow med Fætter Anders og Run-E kl. 11:00
- Sangen "Arternes ABC" om Naturalfabetet, opført af børn fra Bryrup Skole og Frisholm Skole
- UdeUngers naturværksted
- Børnebibliotekets længste skattejagt nogensinde – inspireret af arterne fra Naturalfabetet
- Gratis naturplakat til alle børn
Naturalfabetet er et projekt udviklet sammen med Naturskolen og Silkeborg Bibliotekerne, der skal inspirere børn til at udforske den lokale natur. Børnene fra de to lokale skoler har været på artsjagt og bidraget til at skabe rappen med Fætter Anders og Run-E.
























