Tag med på en guidet travetur, hvor fortidens spor langs Gudenåens Træksti bliver foldet ud undervejs. Her kan du blive klogere på de mange kulturhistoriske fortællinger i området og blandt andet høre om flinthugning, pramdragere og munkenes brug af vandkraft ved Tvilum Kloster.
Ruten følger Trækstien fra området omkring Sminge Sø, videre forbi den stemningsfulde Svostrup Kro og frem til broen, hvor der er en smuk udsigt til Tvilum Kirke. Turen er knap 7 km lang og finder sted søndag d. 6. september 2026 kl. 10 - 12.30. Entréen er 40 kr, og guider fra Museum Silkeborg står for rundvisningen. Mødestedet er Parkeringspladsen ved Allinggårdsvej 34, Silkeborg, også angivet som P-Plads v Sminge sø. Der er begrænset plads på turen, og tilmelding skal ske via Ticketbutler på museets hjemmeside.





















