Tag med historiker Jakob Ørnbjerg på en vandring på Slotsholmen i Silkeborg, hvor fortællingerne kredser om middelalderens og renæssancens Silkeborg. Undervejs bliver der sat fokus på et område, der i århundreder var et magtcentrum i Midtjylland.
Ved bredden af Silkeborg Langsø finder man resterne af det ældste Silkeborg. Silkeborg Slot var bolig for riddere, bisper, konger, lensmænd, adelsfamilier og en enkelt vinhandler fra 1385 til 1726, og i 125 år fungerede slottet også som det administrative og økonomiske centrum i det store Silkeborg len, som strakte sig fra Gudenåen i øst, over mægtige skove til de store hedearealer mod vest. Herregårdenes Dag har til formål én dag om året at åbne herregårde og herregårdslandskaber i hele landet for et bredt publikum og skabe ny opmærksomhed om herregårdenes glemte kulturarv. Entré: 60 kr. billetter købes på hjemmesiden. Læs mere på hjemmesiden. Lokation: Museum Silkeborg Hovedgården.

