Hvordan hænger naturen sammen med vores trivsel, vores relationer og den måde, vi forbruger på? Det er udgangspunktet, når forfatteren bag den anmelderroste bog I pagt med naturen, ph.d. i naturpsykolgi Simon Høegmark, deler sine perspektiver på, hvordan tid i naturen kan give mere ro, mindske stress og samtidig styrke livskvaliteten.
Foredraget peger også på, at naturen i en tid med mange impulser og et højt forbrug kan fungere som et alternativ, der skaber fællesskab og nærvær. Den kan desuden dæmpe oplevelsen af mangel, mindske lysten til impulskøb og minde os om værdien af oplevelser frem for ejendele. Samtidig kan den øge opmærksomheden på naturens ressourcer og på behovet for at passe bedre på dem.
Simon Høegmark er medstifter og direktør i ViNatur. Han har en ph.d. i naturpsykologi fra Syddansk Universitet og mange års erfaring med at arbejde med menneskers trivsel gennem en styrket forbindelse til naturen. Han har blandt andet været naturvejleder, lærer og foredragsholder og underviser i dag fagprofessionelle og organisationer i naturbaseret sundhedsfremme og regenerativ ledelse. Naturpsykologi er et felt, der undersøger samspillet mellem menneskers mentale sundhed og naturens betydning for velvære og adfærd.
Arrangementet er en del af Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38 med fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne. Der er gratis billetter, og du kan læse mere på www.silkeborgbib.dk/skraldival. Lokationen er Silkeborg Bibliotek, Orange Scene, Trailcenteret.




















