Denne workshop i freeform-strik er målrettet den erfarne strikker, som søger nye kreative udfordringer. Deltagerne arbejder med små strikkede dele, der sammensys til personlige motiver med farver og mønstre. Der er særligt fokus på ind- og udtagninger samt vendepinde, når der strikkes blade, blomster og andre former.
Målet er, at hver deltager når at lave et motiv med blomster, blade og baggrund, som kan monteres på en plade, mulepose eller jakke, eller bygges videre på derhjemme til et større motiv. Workshoppen ledes af Signe Riisom og foregår på Kjellerup Bibliotek & Mosaikken. Deltagerne skal selv medbringe forskellige garnrester, der passer til ca. pind 3,5 - 4, 4 stk strømpepinde, 1 stk rundpind, der passer til garnet, samt nål. Der vil være en hæfteklammemaskine til rådighed, 10x10 cm plader kan købes for 20 kr. stykket, og underviseren medbringer også uldgarn, som frit kan bruges til strik. Det er muligt at tage billeder af de små strikkeopskrifter, medbringe madpakke og købe Signes plakater. Hold: 6472020.




