Fredag d. 11 september inviterer vi til en aften med legendariske legobygger123!, hvor publikum kan se frem til tunge baslinjer, grimey beats og et intenst live show, når lego slår Gnisten an d. 11 september. Koncerten er gratis og arrangeret af Ung Gnist.
legobygger123 er en 19 årig rapper / producer fra Aalborg. Siden 2022 har han været en markant skikkelse i den nye danske undergrundsscene på SoundCloud, og han er især kendt for hjemmeproducerede og eklektiske numre, der bevæger sig frit mellem genrer og skaber nye lydblandinger. Han arbejder i spændet mellem rage, dancehall, emo og grime, og hans musik afspejler en eksperimenterende tilgang, som trives stærkt i den danske undergrund. Koncerten foregår på Gnisten Ry, Ry og er med ståpladser efter først til mølle-princippet. Har du et handicap og har brug for hjælp til at komme ind, så kontakt os gerne på forhånd.




