Tre forskere fra Aarhus Universitet tager dig med på en fascinerende rejse gennem kaffens verden - fra botanik og dyrkning til sundhedseffekter. Gennem livestreaming får du direkte indsigt i de nyeste erkendelser om denne globale afgrøde, der betyder enormt meget både økonomisk og kulturelt.
Hvad skal du høre om?
- Kaffeplantens biologi: Botaniker Anders Sanchez Barfod giver en bred indføring i kaffeplantens botanik og de nyeste fund om dens vilde slægtninge. Med over fire årtier af forskning i tropiske planteressourcer udfolder han, hvordan Coffea-slægten illustrerer betydningen af agrobiodiversitet. Du får også indblik i, hvad kaffebønnen egentlig er, og hvordan man kommet fra den høstklare frugt på kaffebusken til din kop kaffe.
- Dyrkning og bæredygtighed: Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann fortæller om, hvordan millioner af farmere i 'kaffebæltet' omkring Ækvator producerer den kaffe, der gør, at verden kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Du får viden om, hvordan moderne kaffedyrkning ikke blot producerer bønner, men også økosystemtjenester - og hvordan bæredygtig kaffe er afgørende i kampen mod klimaforandringer.
- Sundhed og ernæring: Læge og ernæringsforsker Kjeld Hermansen tager fat på de mange påstande om kaffeens indflydelse på kroppen. Er det myter eller fakta, når man hører, at kaffe kan fremkalde kræft, hjertekarsygdomme eller afkorte livet? Han gennemgår kaffeens indvirkning på dødelighed og store folkesygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes - og præsenterer sin forskergruppe arbejde med at forstå, hvordan kaffe påvirker risikoen for type 2-diabetes.
Foredraget sætter også danskernes forbrugsmønster af kaffe i et historisk perspektiv, helt siden kaffen blev introduceret til Danmark i 1665.

























