Kom og vær med, når UdeUnger inviterer til en naturworkshop med fokus på både kreativitet, udeliv og hyggelige oplevelser omkring bålet. Her kan du bygge dit eget insekthotel af genbrugsmaterialer og ting fra naturen, eller du kan vælge at lave en lækker pandekage over bål sammen med UdeUnger.
Der bliver også mulighed for at prøve andre små naturaktiviteter, mens man sidder samlet omkring bålet, og Mette fra UdeUnger står klar til at hjælpe undervejs. Arrangementet er gratis at deltage i og kræver ingen tilmelding. UdeUnger arbejder med at skabe gode rammer for børn og familier i naturen, og deres aktiviteter kredser ofte om leg, læring og udeliv.
Formålet er blandt andet at styrke forbindelsen til naturen og give en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at passe på den, ikke mindst i en tid hvor forbrug og affald fylder meget. Eventet indgår desuden i Skraldival, som er en årligt tilbagevendende festival i uge 38 med fokus på affaldsminimering og genbrug. Skraldival arrangeres af Silkeborg Kommune, Silkeborg Forsyning og Silkeborg Bibliotekerne, og du kan læse mere på silkeborgbib.dk/skraldival.




















