Har du lyst til at tage dit strikketøj, din hæklenål, dit broderi eller et andet kreativt projekt med, er du velkommen i nørklegruppen. Her er der plads til både håndarbejde, snak og en kop kaffe, og fællesskabet er mindst lige så vigtigt som det, der bliver lavet med garn og masker.
Alle kan være med, uanset erfaring. Gruppen mødes hver torsdag fra 15-17 i Dybkær Sognegård. Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte sognepræst Julie Keinicke Sommer Bostrup på 92430210.

