Tag med omviseren rundt på udstillingen Tid*Muld*Stjerne, hvor menneskets forhold til planeten er i fokus. Her møder du 8 erfarne danske samtidskunstnere, som hver især undersøger den klimakrise, vi befinder os midt i, gennem deres kunstneriske arbejde.
Udstillingen TID*MULD*STJERNE bevæger sig fra jordens dybder til fjerne galakser og åbner for refleksioner over, hvor mennesket egentlig hører til i verden. Fortid, nutid og fremtid bindes sammen i et forløb, der giver nye måder at se både temaet og værkerne på. Undervejs får du også indblik i de meget forskellige udtryksformer, kunstnerne arbejder med, blandt andet video, installation, broderi og tryk på stof.
Arrangementet foregår på KunstCentret Silkeborg Bad, og prisen er alm. Entré. Entré: 90 kr. Læs mere på hjemmesiden.

