Udstillingen Tid * Muld * Stjerne på KunstCentret Silkeborg Bad samler bidrag fra 8 samtidskunstnere og kredser om forholdet mellem mennesket og verden omkring os. Med udgangspunkt i ordene "Vi tilhører verden - verden tilhører ikke os" åbner værkerne for sanselige og tankevækkende perspektiver på natur, historie og forestillinger om fremtiden.
Direktør for KunstCentret Silkeborg Bad Iben From og KK44-medarbejder Preben Medom står for vandringen rundt i udstillingen. Entré: 90 kr.




